“Nature and Culture – Poetry Film Festival”
kommer til Kulturhuset Islands Brygge

Kulturhuset Islands Brygge er stolte over at kunne annoncere et nyt samarbejde vi har indgået med Det Poetiske Fonotek.

Samarbejdet skal via en
multimediesamling, en publikation og en række events sætte fokus på sammenhængen mellem kreativ udfoldelse og klimaudfordringer. Nature and Culture – Poetry Film
Festival, som løber af stablen i Kulturhuset Islands Brygge d. 21. november og d. 28. november, er resultatet af dette samarbejde.


På festivalen kan man opleve en udvalg af dokumentar-, kort-, animations-, eksperimental- og poesifilm. Fælles for de udvalgte film er, at de alle bruger poesiens sprog til at italesætte perspektiver på den aktuelle klimadebat og på vi menneskers forhold til naturen.
I tillæg til filmfestivalen udkommer også en bog, som indeholder stills, synopser og anden information om
filmene, som er repræsenteret på festivalen. Derudover vil bogen også indeholde et udvalg af miljø- og
klimapoesi fra bidragydere fra hele verden, som led i et aktivt open call på fonotekets hjemmeside.
Om Det Poetiske Fonotek Arkivet Det Poetiske Fonotek indeholder en samling af international multimediepoesi og er et initiativ skabt af Red Door Magazine i København. Projektet blev til under
corona-nedlukningen sidste år. Intentionen med arkivet
er at bringe poesi ud til folk i deres private hjem – kvit og frit. Formålet er også at dokumentere aktuelle trends, tanker og emner som rører sig internationalt og lokalt via
de stemmer, som oplever verden gennem poesien.

Initiativet er en opfordring til digtere og poeter til at
bidrage til fonotekets store kollektion. Det kan du gøre
ved at optage din stemme direkte på hjemmesiden
poeticphonotheque.com Her kan man også udforske
hele den allerede betragtelige samling af bidrag.


Hvad:
Nature and Culture – Poetry Film Festival


Hvornår: 21. og 28. november


Hvor:
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300
København S


Online:
poeticphonotheque.com


Kontakt:
Det Poetiske Fonotek: poetiskefonotek@gmail.com

Leave a Reply